Artikler > Vejleder > Har du stress?

Søg i alle artikler:

Har du stress?

03-03-2015
Skrevet af Redaktionen, detsundeliv.dk / Foto: All Over Press/ Kilde: Videnscenteret for arbejdsmåljø

Hver syvende dansker føler sig stresset ifølge den nyeste danske undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred (NFA 2012). Og arbejdet er den hyppigst angivne årsag.

Fakta

Få hjælp til stress og forebyggelse

Som en del af din pensionsordning eller din Lifeline Plus sundhedsforsikring i Skandia har du adgang til LifeBalance.

LifeBalance er et unikt forebyggelseskoncept, der tilbyder seks sundhedsprogrammer, hvor et af programmerne har fokus på stress. Gennem et 4 ugers forløb, lærer du effektive metoder, der kan forhindre stress i både arbejds- og privatlivet.

Du har også adgang til en sundhedstest, til portalen detsundeliv.dk og til Skandias hotline, Sundheds- og Trivselslinjen.

Log ind på Mit Skandia og begynd på et sundere liv allerede i dag.

Har du stress?
Hver syvende dansker føler sig stresset ifølge den nyeste danske undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred (NFA 2012). Og arbejdet er den hyppigst angivne årsag.

Stress kan både være gavnligt og skadeligt
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Stress er imidlertid ikke en sygdom.

Men hvis du oplever stress gennem længere tid, kan det udløse forskellige sygdomme. Ifølge CATS-teorien kan man skelne mellem to slags stress:

•    Den kortvarige stress, som er normal og gavnlig.
•    Den langvarige stress, som er skadelig for helbredet.

Det er naturligt og sundt at kroppen reagerer
Kroppen reagerer med sit alarmberedskab, når vi møder en krævende udfordring. Hvis reaktionen varer ved, kan det føre til alvorlige helbredsproblemer. 

Alarmreaktionen er helt normal, men fornemmelsen af kroppens alarmberedskab kan være ubehagelig. Får vi løst udfordringen, der stresser os, eller har vi en forventning om, at vi kan løse den, vil kroppens alarmberedskab falde hurtigt igen. Det er nødvendigt for os at kunne reagere hurtigt i pressede situationer, og stressreaktionen er derfor sund.

Den langvarige stress opstår, når de situationer, der stresser os, ikke forsvinder eller bliver håndteret, men fortsætter i uger, måneder eller år. Hvis kroppen igennem længere tid producerer store mængder adrenalin og kortisol, er den i konstant beredskab. Når kroppen på denne måde ikke får lov til at slappe af, går det hen og bliver skadeligt for os.

Længerevarende eller gentagne stressperioder kan med tiden være årsag til depressioner og hjerte-kar-sygdomme.

Symptomer på stres
Hvis du har flere af disse symptomer igennem længere tid, kan det være tegn på, at du oplever langvarig stress.et sygefravær.

Fysiske tegn
Psykiske tegn
Adfærdsmæssige tegn
Hjertebanken Ulyst Søvnproblemer
Hovedpine Træthed Mangel på engagement
Svedeture Hukommelsesbesvær Aggressivitet
Indre uro Koncentrationsbesvær Irritabilitet
Mavesmerter Rastløshed Ubeslutsomhed
Appetitløshed Nedsat humør Øget sygefravær

 

4 faktorer der har indflydelse på vores følelse af stress
Det er meget individuelt, hvad der stresser os. Men man har fundet frem til, at 4 faktorer har indflydelse på, om vi føler os stressede på arbejdspladsen eller ej.

1. Påvirkning: Situationer og begivenheder
Når der sker ændringer i vores omgivelser, indeholder de potentielle oplevelser, som stresser os. Ændringerne opleves stressende, når der er ubalance mellem krav, egne ressourcer og forventninger. Det kan fx være forsinkede fly, nedbrudte servere eller sociale relationer i og uden for vores arbejde.

2. Vurdering: Hjernens opfattelse af situationer og begivenheder
Det første, hjernen gør, er, at stille spørgsmålet: Hvad kan jeg forvente, at denne situation fører til? Står jeg i en krise, eller har jeg erfaring med, at tingene løser sig? Vurderingen behøver ikke være bevidst, men vil altid være afhængig af tidligere erfaringer med lignende situationer.

3. Alarm: Kroppen starter en alarm
Hvis hjernen beslutter sig for, at situationen er ny og truende, sætter alarmen i gang. Sker dette vil man blive mere årvågen, sanserne skærpes, og ens adfærd påvirkes. Det kan ske, at man bliver irriteret, frustreret eller nervøs, og kroppen begynder at mobilisere energi. De fysiske tegn på alarmen kan være, at sveden pibler frem, og at hjertet banker heftigt.

4. Bearbejdning: Hjernen bearbejder alarmen
Efter alarmen er gået i gang, vurderer hjernen, hvordan den kan fjerne de forhold, som stresser. Der er to muligheder for at skrue alarmen ned:

1.    Handling: Man prøver at ændre situationen ved at handle aktivt.
2.    Accept: Man accepterer, at situationen har ændret sig, og justerer i stedet sin egen opfattelse af virkeligheden.

Uanset hvad vi gør, har vi mulighed for at lære af, hvad der sker. Dermed har vi en erfaring mere at trække på, næste gang vi står i en lignende situation.

Få mere viden og hjælp til stresshåndtering:
Læs meget mere om stress, forebyggelse og hvad du, din kollega og leder kan gøre på Videncenter for arbejdsmiljøets side fra stress til trivsel.