Opskrifter > Brød > Boller med kanel og gulerod

Boller med kanel og gulerod

Oprettet af: detsundeliv.dk
Diætistopskrift
Lækre boller med sunde og gode ingredienser som kanel, grahamsmel, gulerødder og solsikkekerner.
Bage-/koge-/stegetid: 1 time 45 minutter
Ingredienser til portion(er)

Boller med kanel og gulerod

  • 25 g gær
  • 1 dl skummetmælk eller vand
  • 2 dl fromaige frais
  • 1 spsk. rapsolie
  • 1 stk. æg
  • 50 g rørsukker eller lys farin
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 4 spsk. solsikkekerner
  • 200 g reven gulerod
  • 200 g grahamsmel
  • 250 g hvedemel

Fremgangsmåde

1.) Gæren udrøres i den lune mælk eller i vand. Fromage frais, olie og æg tilsættes, og der piskes.

2.) Sukker, kanel, solsikkekerner og revet gulerod blandes i.

3.) Herefter blandes grahamsmelet i og hvedemelet lidt efter lidt. Skal være lidt klistret.

4.) Æltes godt og hæver en time til dobbelt størrelse.

5.) Formes til 16 boller. Da dejen er ret fugtig, bruges mel på hænderne.

6.) Efterhæver ca. 20 minutter og bages 15 - 20 minutter ved 200 grader.



1 bolle svarer til ½ stk brød med pålæg og 1 frugt Opskriften er modtaget af en bruger - og rettet til. Udarbejdet af Dorte Asbjørn, diætist

Tips

Fromage frais kan udskiftes med andet magert surmælksprodukt med max 1,5 g fedt

Energifordeling

Pr. portion:
Energi:
166 kCal / 695 kJ
Alkohol: 0 gram
Fedt: 3 gram
Kulhydrater: 27 gram
Protein: 6 gram
Kostfibre: 3 gram